Hvordan starter man dagen bedst?
Vores svar: med en virkelig god morgenmad. Og den har vi heldigvis stående klar til dig. Faktisk tør vi godt kalde den byens bedste morgenmad. Med andre ord: vores morgenbuffet BECAUSE MORNINGS MATTER. For hos os gør morgenmaden en forskel.
Hver morgen folder sig ud som et indbydende morgenmadsmarked med et stort udvalg af lækre morgenfavoritter - serveret i vores marmorbeklædte indendørs vineyard. Morgenmaden inkluderer hjemmelavede smoothies, juice, bobler og alle slags kaffe - lavet af vores egen barista og serveret ved bordet. Der er selvfølgelig også masser af vegetariske, veganske og glutenfri muligheder. Vil du have lidt mere? Så kan du tilføje noget ekstra fra à la carte-menuen (vi dømmer ikke).
Vi kunne blive ved. Men egentlig synes vi bare, at du skal kigge forbi og smage selv. Måske ender du endda med at være enig med os: Det er faktisk byens bedste morgenmad.
Psst… Du behøver ikke bo på hotellet - bare kig ind fra gaden!